Omstillingen til grøn energi løber stærkt i disse år. Og det kræver plads. Masser af plads. Både til solceller, vindmøller og højspændingsledninger. Men hvad betyder det for de borgere på landet, som må ligge jord, øjne og øre til de nødvendige tiltag, der skal iklæde Danmark den grønne førertrøje?

Af: Bolette Nilsson og Anton Kristensen

Du slår de morgentrætte øjne op.

Tænder lyset.

Går ud i køkkenet.

Tænder næste lys.

Åbner køleskabet.

Tænder kaffemaskinen.

Og strømmen følger dig hele vejen.

Som infrastrukturens blodårer, der holder gang i samfundet.

For alle steder vi går hen, følger elnettet med.

Alt fra elkedler, tandbørster og biler bruger i dagens Danmark strøm.

Klimakrisen raser udenfor Danmarks hoveddør og oversvømmer vores dørtrin, når vi rigtigt mærker klimaforandringerne.

Derfor har de danske politikere sat et mål.

De vil firdoble den samlede elproduktion fra sol og vind på landjorden frem mod 2030.

I dag er det ca. 0,5% af Danmarks samlede areal, der bruges til fremstillingen af grøn energi. I fremtiden vil der blive brug for ca. 2,5 gange så meget landjord ifølge tal fra Regeringen.

Det lyder måske ikke af meget. Men det kan mærkes ude i landskaberne.

For hvad er konsekvenserne egentlig for de borgere, som nu skal sige goddag til solceller og vindmøller som naboer, mens de skal sige farvel til gule kornmarker?

Grønne udsigter

I Vestjylland venter rapsmarkerne på at udfolde sine gule blomster i vestenvinden.

Og det er en eftertragtet vind her på egnen.

Det samme er den jord, som pensionist Søren Nilausen, kan kigge på fra sin baghave lidt udenfor Grønbjerg mellem Ringkøbing og Herning.

Her er der nemlig planer om at opsætte en vedvarende energipark af virksomheden Momentum. En energipark som potentielt skal kunne forsyne alle husstande i hele Ringkøbing-Skjerns Kommune med grøn el. Eller hvad der svarer til 244.000.000 kWh. Helt præcist skal projektet munde ud i fire 180 meter høje vindmøller og ca. 96 hektar solceller.

Et stort skridt mod den grønne omstilling, men ikke noget der vækker begejstring i lokalsamfundet.

Her har Søren Nilausen sammen sin hustru og 5 andre nabopar startet en underskriftsindsamling mod den nye energipark. En indsamling der pt. har rundet 390 underskrifter.

Søren Nilausen med udsigten til den nuværende vindmøllepark i Fjaldene, som efter planen skal nedtages til fordel for den nye energipark. Foto: Anton Kristensen

Søren Nilausen og naboerne frygter nemlig de konsekvenser, en energipark i den størrelsesorden vil medføre:

Lavere huspriser.

Et mindre attraktivt lokalområde.

Og udsigten til, hvad de 180 meter høje vindmøller og 96 hektar med solceller, vil gøre ved naturen.

”Der ligger et stykke fredet hede inde midt i området på ca. 10 hektar, og det vil blive fuldstændigt indrammet af solceller. Så vil man godt nok lave en vildtsti deroppe på en halv kilometer,” udtaler Søren Nilausen, og uddyber:

”Men det er jo klart, at når man har rodet rundt i området og opført solceller og vindmøller, så har man skræmt al dyreliv væk, så gad jeg nok se hvilke dyr, der kan finde derop uden GPS.”

Andreas Nøhr Vestergaard, Public affairs ved Momentum udtaler:

”I forhold til solcellerne og påvirkningen af naturen, så bliver solcellerne opstillet på konventionel landbrugsjord, og vi har dermed muligheden for at arbejde med natur og biodiversitet i et område, der i dag har meget lav biodiversitet. I vores planlægning af anlægget, vil vi kunne åbne området op, så det fredede stykke hede i midten af området vil blive mere tilgængeligt. Vi har en målsætning om at undgå indhegning af området og i stedet sikre det med kameraer og kunstig intelligens. Det er også et ønske fra Jægerforbundet, som vi har været i dialog med om den samme problematik.”

Momentums planer for området sydøst for Grønbjerg. Grafik: Momentum

Lokalt medejerskab?

Søren og naboerne er ikke de eneste danskere, der kan se frem til en ny energipark som nabo.

Over store dele af landet er der nemlig planer om nye store energiparker, der skal forsyne vores strømstik med grøn energi. Energiparker som oftest vil ligge på landet.

Ifølge Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, har netop landområderne store forpligtelser i den grønne omstilling, men de konsekvenser, som borgerne på landet skal leve med, skal også være fair og rimelige, og der skal arbejdes med ny positiv udvikling, de steder hvor energianlæggene ender med at blive placeret.

Det mener Steffen Damsgaard og Landdistrikternes Fællesråd ikke, at den nationale kompensationsordning, som politikkerne på Christiansborg stemte for i december 2023, er. En aftale som ellers udbygger de økonomiske bonusser til de påvirkede borgere.

”Det er bare ikke gjort godt nok. Det er ikke nok, der tilbydes via de nationale bestemte ordninger,” udtaler formanden om den nuværende økonomiske kompensation.

Ifølge Steffen Damsgaard er det ikke nok kun at kigge på den økonomiske kompensation, når man skal sikre lokalområdets opbakning.

Lokalbefolkningens inddragelse ved planlægning af energianlæggenes placering og omfang skal være bedre samt lokalt medejerskab er ifølge formanden, nøglerne til at sikre borgernes opbakning.

Her nævner Steffen Damsgaard selv den nyopførte vindmølle ved Thyborøn Havn som et eksempel på, hvordan man har sikret opbakning til opførslen af verdens største vindmølle – vel og mærket uden en eneste klage fra naboerne.

Her er det 2800 lokale borgere med adresse i Lemvig Kommune, som har købt anparter i møllen til en attraktiv pris.”Der har været investeringslyst, og det har helt sikkert påvirket, at man ikke er kommet med negative høringssvar, og det er jo lidt atypisk, når vi snakker om store energianlæg. Det kan realistisk set ikke lade sig gøre generelt at skabe så stor opbakning til energianlæg rundt i landet,” udtaler formanden.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard. Foto: Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Korsgaard, professor ved institut for Erhverv og Bæredygtighed ved SDU, peger også på lokalt medejerskab som en del af løsningen for landdistrikternes modvilje mod nye VE-anlæg.

VE-anlæg er en forkortelse af ordet vedvarende energianlæg. Et VE-anlæg er et anlæg, som drives ved anvendelse af vedvarende energikilder. 
De findes mange forskellige, men de mest almindelige i dansk sammenhæng er.
•	Vindkraft
•	Solenergi
•	Biogas
•	Biomasse

”Erfaringsmæssigt er det, der giver mindst modstand, nogle modeller, hvor du har noget lokalt medejerskab,” udtaler professoren og uddyber,

”En form for lokalforhandling, medarbejderskab og indflydelse, hvor en del af den værdi, der bliver skabt, også bliver approprieret lokalt.”

Lisa Hjerrild, adjunkt i offentlig ret ved SDU, stemmer også i, når det kommer til inddragelse af de lokale.

”Man bliver nødt til at have naboerne med i den her store transition for at opnå en større accept blandt de boligejere, som skal leve med de negative konsekvenser, der følger med.

Hvem scorer kassen?

Manglende lokalinddragelse er også en del af problemet for Søren Nilausen.

Ifølge planerne for energiparken vil Momentum nemlig sidde på 70% af kapitalen, mens lodsejerne, vil kunne sidde på 15%, og de resterende 15% må resten af lokalområdet kæmpe om.

Derudover er de stillet i sigte, at Momentum vil lave en fond til lokalområdet, som dog vil afhænge af elpriserne.

Ifølge Søren Nilausen, blev der til et dialogmøde mellem Momentum og lokalbefolkningen i Grønbjerg, nævnt at fonden vil være på ca. en halv million kroner om året.

Men det er penge, som også skal deles med nabosognene Spjald, Ørnhøj og Abildå.

For selvom et projekt som energiparken ved Fjaldene også vil kaste i omegnen af 23 millioner kroner i den grønne pulje i Ringkøbing-Skjern Kommune, så er det penge, alle borgere i kommunen er berettiget til at søge.

De nuværende vindmøller i Fjaldene. Foto: Anton Kristensen.

Selvom de lokale borgere kan se frem til flere penge mellem hænderne til lokalprojekter, så er det ikke noget, som Søren Nilausen giver meget for.

”Jeg sad med fornemmelsen af, at det var noget, de (red. Momentum) følte sig tvunget til. Kunne de selv stå for det hele og score hele gevinsten selv, så ville det være det bedste for dem,” udtaler naboen.

Ifølge Lisa Hjerrild er det vigtigt, at naboerne kan se og føle potentialet i de nye VE-anlæg, hvis deres opbakning skal sikres.

”De mennesker, som skal leve med det, får ikke rigtig noget udbytte af de her parker,” udtaler hun.

Et problem professor Steffen Korsgaard også ser.

”Hvis der kommer en oplevelse af, at investeringerne i nye energianlæg og den grønne omstilling er endnu et sted, hvor der bliver taget værdi fra landområderne, mens det er i byerne man tjener pengene på det, så er det klart, at det vil spille ind i en fortælling – og en reel oplevelse af – at det skubber yderligere til den stigende ulighed mellem land og by.”

Og det kan ifølge Steffen Korsgaard skubbe den grønne omstilling i en retning, hvor den mister den folkelige opbakning.

”Og det tror jeg potentielt er rigtig problematisk,” udtrykker professoren.

Andreas Nøhr Vestergaard fra Momentum udtaler:

“Det er vigtigt at huske på, at vi ikke har et projekt før byrådet i Ringkøbing-Skjern kommune, giver grønt lys. Hvis projektet bliver en realitet, vil vi gøre alt, hvad vi kan for at inddrage og oplyse borgerne i lokalområdet, så de forhåbentlig også kan se en gevinst i projektet. Vi ved godt, at vi ændrer på landskabet, og derfor skal lokalområdet også have noget tilbage. Hvis man kigger på vores andre projekter, vil man kunne se, at vi ønsker, at der er lokalt ejerskab i vores projekter. Det vil vi også gå efter ved dette projekt, samtidig med at vi vil etablere en lokal fond, som kan støtte lokale formål.”

Elnettets motorveje

Når mængden af grøn energi skal mangedobles, skal elnettet også følge med. Det er nemlig ikke kun solceller og vindmøller, som skyder op i hele landet. Højspændingsmaster, ledninger og omformerstationer følger med.

Video: Forstå energinettets udvikling i Danmark

Lige såvel som der kan være modstand mod energiparker, møder Energinet, der er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, også modstand fra lokalbefolkningen, når el-transmissionsnettet skal opføres.

”Hvis man i årtier har stået og nydt udsigten over markerne fra sit køkkenvindue om morgenen, når man fik sin første kop kaffe, men i fremtiden kan forvente at kigge på en stor højspændingsledning, så vil man da være træt af det. Det forstår vi godt,” udtaler pressechef for Energinet, Jesper Nørskov Rasmussen.

Og det er ikke bare en enkelt ejendom, der bliver påvirket, når Energinet udvider energinettet.

Ved den nye 400 kV højspændingsforbindelse mellem Idomlund ved Holstebro og den dansk-tyske grænse, er det ifølge tal fra Energinet forventet, at 730 berørte ejendomme vil få erstatning i forbindelse med projektet.

Nogle vil få kompensation – andre må eksproprieres væk.

Men ifølge Jesper Nørskov Rasmussen kan man komme langt med dialog. For omformerstationer og højspændingsledninger er kommet for at blive.